webinar register page

Webinar banner
Serieskolen med DR Ultra: Christian Bøving-Andersen
Hør hvordan man skaber en international animationssucces til børn

Mød Christian Bøving-Andersen - en af de danske skabere bag Cartoon Network serien ‘The Heroic Quest of the Valiant Prince Ivandoe’ - og hør om seriens rejse fra pitch til green light af 40 episoder. Christian vil bl.a. fortælle om seriens kreative udviklingsproces, herunder udvikling af karakterer, univers og visuel stil, og om at samarbejde med et internationalt tv-network som Cartoon Network.

Christian er skaber og instruktør på ’The Heroic Quest of The Valiant Prince Ivandoe’ fra Cartoon Network. Han har tidligere arbejdet som animations-supervisor hos Nexus Studio og som animator på forskellige kortfilm, spil og tv-serier, inklusiv ‘The Amazing World of Gumball’. Han er uddannet fra The Animation Workshop hvor han også har undervist og deltaget i de to master-classes SEA og Animation Sans Frontières. Christian producerer ‘Ivandoe’ i København med Sun Creature Studio og Cartoon Network.

Om serien:
‘The Heroic Quest of the Valiant Prince Ivandoe’ fortæller historien om den unge Prins Ivandoe, og hans tro væbner Bert, der tager afsted på en heroisk færd mod det mægtige Ørnebjerg, for at finde den legendariske Gyldne Fjer, som kan opfylde ens største ønske. På deres episke rejse skal de krydse De Fem Kongeriger og overvinde magiske skabninger, royale rivaler og nogle temmelig spektakulære særlinge.
Serien blev i 2018 lanceret som shorts og modtog samme år 4 priser ved The European Animation Awards samt 2 BAFTA-nomineringer og en række andre internationale priser. Cartoon Network besluttede herefter at bestille 40 episoder i fuld længde. Der er kun anden gang i Cartoon Network’s historie, at de bestiller en serie i Europa.

Sep 29, 2022 04:00 PM in Copenhagen

* Required information
Loading

Speakers

Christian Bøving-Andersen
Instruktør på ’The Heroic Quest of The Valiant Prince Ivandoe’